Gratis i Århus
Herlige håndmadder
Det skal du se i Festugen
Ny tapasbar i Århus
Annonce: Spar 50% hos ZEN BATH
 
OPRET INDHOLD
HER PÅ AOA
 
NYHEDSBREVE
DIREKTE I DIN MAILBOKS
 
 
 
 
 

Århus Open i Beachvolly

13. juni 2009 15:03af Af Lene Grønborg Poulsen
 
 
Share Print Send

Solcremen var smurt på, og solbrillerne sat fast på næsen. Deltagerne i weekendens beachvolly konkurrence havde taget deres forholdsregler, og solen gjorde sit til, at det blev en vellykket dag på stranden.

Stine Grotkjær og Anders Moesby er medarrangører af konkurrencen. De fortæller, at Århus Open er en turnering, hvor alle i princippet kan deltage. Deltagerne spiller sammen to og to, og det er muligt at stille op i både herre, dame og mix turneringen.

”Det er et bredt niveau, da der både er en A og en B række i weekenden. Mens nogen bruger turneringen til at have de sjovt, dyrke sport og slikke sol, er der andre som bruger turneringen som opvarmning til det kommende DM i beachvolly,” fortæller Stine Grotkjær.


Der var også tid til at nyde solen imellem de mange kampe.

Vicky Jo og Sylle er nummer et

På forreste tilskuerrække sidder to af deltagerne. Vibeke Madsen, der bliver kaldt Vicky Jo, fordi hun er en rigtig festabe, danner beachvolly makkerpar med Sylvester Ditlevsen – eller bare Sylle. Makkerparret har netop kvalificeret sig til semifinalen.

”Vi spiller sammen til konkurrencen i dag, fordi vi tidligere har spillet sammen indenfor. Desuden har vi begge et forfærdeligt temperament, så der er faktisk ikke andre, der vil spille med os. Men vi kan begge klare en lidt hårdere tone,” griner Vibeke Madsen.

Deres hold hedder ”Lille et og store et”, da de begge to helst vil være nummer et. Nu går diskussionen så på, hvem der er den store, og hvem der er den lille i foretagendet. Fra begge lyder der dog en varm opfordring til andre om at dukke op til beachvolly , da de oplever det som et sjovt og meget socialt spil.

”Vi træner rigtig seriøst om vinteren indenfor, men her om sommeren, når solen kommer frem, handler det også meget om at være sammen og lege,” understreger Sylvester Ditlevsen.


Sylle og Vicky Jo havde sat deres næser op efter at komme i semifinalen. "Alt
herefter er bare bonus nu," understregede Sylvester Ditlevsen alias Sylle.

Se fotoserie fra Århus Open i Beachvolley - klik her -

 
 

Det siger andre AOA-brugere...

 
 

Kommentarer

 
 
Se hvad der sker i Århus
- klik på en dato.
 


Seneste kommentarer fra brugerne




aoa.dk - Alt om Århus on Facebook