

Københavnske Transmission Low spiller efter eget udsagn clubrock. Altså bastant støjrock skræddersyet til dansegulvet. En genre, som adskillige bands har knækket halsen på, og som også kun til dels lykkes for Transmission Low. For med mindre du har Red Bull i årerne eller kan at fake et epileptisk anfald, skal du nok ikke regne med ramme takten til dette forfriskende, febrilske støjinferno af et debutalbum.
Trash Disco er et sjældent originalt førsteudspil. En underholdende energiudladning, der føles lidt som at bo i en tændt blender med Arctic Monkeys, The Prodigy og 2.000 junkies til raveparty.
Problemet er bare, at det er tæt på umuligt at beholde begejstringen henover de 10 helvedes hæsblæsende numre. »Trash Disco« lokker med sex, drugs og rock’n’roll, men trioen ender med at servere en overdosis af pumpende basgange, punkede synthriffs og kradsende eurotrash.
Dog er talentet bag så tydeligt, at det kan gå hen og blive særdeles spændende, hvis Transmission Low får tøjlet sit indre udyr.
Atlas: Starttidspunkter for koncerter på Atlas
gmfacius: ATLAS - bigband eller byggerod
kultur: Du kan købe billetter her:
Det siger andre AOA-brugere...
0 kommentarer