
’Sammen og forskellig’.
Overskriften gælder et åbent hus arrangement, der finder sted 26. november i sprogcentret Lærdansk, Vestergade 72.
Når talen falder på dialog og mangfoldighed, står de gode spørgsmål nærmest i kø.
For som centret bemærker: Betyder ytringsfrihed, at man kan sige, hvad som helst til hinanden? Og hvis der er en grænse for, hvad man kan sige - hvor går den så?
Hvilken grænse har du for, hvad du spiser? Kød? Blæksprutter med sugekopper? Snegle? Muslinger? Græshopper? Hest? Svin? Hund? Kat? Hvorfor sætter du grænsen dér?
Det tre timer lange program åbnes af den kommende kulturrådmand Jacob Bundsgaard Johansen.
Herefter vil der være to sideløbende aktiviteter. Dels Forumteater Labyrinten og dels dialoggrupper, sammensat af blandt andre lærerstuderende, kaospiloter og kursister fra sprogcentret.
Klokken 11 åbnes ’Det Interkulturelle Dialogrum’ af selveste Ground Elements - den farverige dansetrup, der blev landskendt via DR1’s ’Talent 2008’.
Ideen med dialogrummet er at lade mennesker tale med en person, de aldrig har mødt før. For eksempel en af sprogskolens kursister, en repræsentant fra byens etniske foreninger, en studerende eller en dansk pensionist.
Derudover vil der være kortere musikindslag, en lille udstilling med oliemalerier med dertilhørende konkurrence samt smagsprøver på etniske specialiteter.
’Sammen og Forskellig’, Lærdansk Århus, onsdag kl. 9.45-12.45.
busand: Hvor skal du hen Zara?
Atlas: Starttidspunkter for koncerter på Atlas
gmfacius: ATLAS - bigband eller byggerod
Det siger andre AOA-brugere...
4 kommentarer