Gratis i Århus
Spis ude - tag selv vin med
Hvad sker der i Århus?
Ny tapasbar i Århus
Annonce: Spar 50 % på Sidebar
 
OPRET INDHOLD
HER PÅ AOA
 
NYHEDSBREVE
DIREKTE I DIN MAILBOKS
 
 
 
 
 

Østens mystiske mavedansere

25. oktober 2009 01:22af Skrevet af: Karin C. Søkilde
 
Share Print Send
andet

Der var linet op til en event uden lige lørdag aften. Når man entrede Trains cocktailbar, også kendt som Kupé, var det som at træde ind i en anden verden. Allerede ved indgangen havde dørmændene fået selskab af en noget særegen assistance - to kameler bød nemlig aftenens gæster velkommen til nattens festligheder.

Alternativ table dance

Og der var virkelig blevet kræset for kunderne i dagens anledning, for det første øjet mødte, var to mavedansere, der iført gennemsigtigt chiffon og guldmønter vred sig på baren - til stor fornøjelse for tilskuerne, der primært var af det mandlige køn.

Det var ikke kun danserne, der var iklædt den østlige klædedragt. Denne aften var der nemlig adskillige værter og værtinder ansat til at sikre den gode stemning, så overalt raslede guldmønter og florlette slør forbi én til tonerne af de bongotrommer, der også var sørget for. Også bartenderne var alternativt påklædt i vest og fez, der kunne gøre selv drengene fra Ørkenens Sønner misundelige.


Også bag baren var stemningen og udklædningsniveauet højt.

Læs også: Eventyrligt festligt

Eksotisk hulestemning

Selvom det ikke var obligatorisk at klæde sig ud til aftenens arrangement, havde nogle alligevel gjort mere ud af temaet end andre. Marie Mikkelsen og Stephanie Sørensen, der også selv arbejder med eventmaking syntes aftenen var meget vellykket:


Marie Mikkelsen (tv) og Stephanie Sørensen (th) havde klædt sig eksotisk på til aftenens fest.

"Der er en rigtig hyggelig hulestemning herinde. Og så er der kommet rigtig godt gang i den tidligt på aftenen. Men musikken kunne godt have været mere eksotisk."

Morten Strauss og Simon Lund var også godt tilfredse med fremmødet på Kupé og den gode og anderledes stemning. De havde dog ikke valgt en lige så oplagt  udklædning som de andre festligt dekorerede fremmødte:

"Vi er danske sheiker!" proklamerede Morten Strauss stolt.

 
Morten Strauss (tv) og Simon Lund (th) havde inden festen på Kupé spist sammen med en udvalgt skare af stamkunder på restauranten Perron.

Læs også: Sneøllen falder tidligt i år

Rygning tilladt!

Men hvad er en eksotisk fest uden rygning? De nikotinafhængige var dog stadig henvist til de udendørs faciliteter, men selv denne seance foregik lørdag aften lidt anderledes end ellers. Der var nemlig opstillet små borde med vandpiber og cirkelformede siddepuder udenfor, så man i rundkreds kunne nyde en god pibe tobak og måske en kop té eller dét, der var stærkere i godt selskab.

I kælderen ventede yderligere forkælelse for klubbens gæster, der kunne blive stylet af professionelle stylister, så man ikke følte sig udenfor, hvis man hverken havde fået turban, snabelsko eller slør med i tasken. Alt i alt var der virkelig dømt ørkenstemning - dog uden tørke. En fest, der helt sikkert kunne vare i 1001 nætter.

SE FLERE BILLEDER FRA AFTENEN UNDER BILLEDGALLERI!

Læs oså:
Prøv fremtidens flirt

 
 

Det siger andre AOA-brugere...

0 kommentarer
 

Kommentarer

 

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

 
Se hvad der sker i Århus
- klik på en dato.
 


Seneste kommentarer fra brugerne




aoa.dk - Alt om Århus on Facebook