andet

Smagen er syrlig. Farven noget i retning af blå-lilla.

Simon Hedegaard vender og drejer vinglasset med en eftertænksom mine. Så kigger han op og betragter sin gæst, ventende på en umiddelbar kommentar.

Der kommer ikke et ord ud af min mund.

Sekundet efter griner vi højt.

Han rømmer sig.

»Den er noget skarp i det.«

Jeg nipper igen og bemærker, at jeg egentlig blot synes, den smager som… vin.

Men hvad ved en amatør om det? Overfor mig står en sand kender. Simon Hede­gaard har selv produceret vinen, vi lige har tappet fra en stor 25 liters vinballon.

Faciliteterne er beskedne. Hvilket der ikke er noget at sige til; det er blot tre år siden, Simon Hedegaard slog sig ned som økologisk vinavler på gården, smukt beliggende i Segalt udenfor Skødstrup.

På gulvet i vineriet står en kasse med tomme og rensede vinflasker, som venner har doneret.

»Til næste års høst køber jeg helt nye flasker,« siger han og nikker ind mod rummet ved siden af:

»Jeg regner også med at tage et helt nyt tappeanlæg i brug.«

1000 flasker

Allerede fra vejen ned mod gården kan man se de mange vinstokke. 1.800 er der af dem, fortæller Simon Hedegaard.

Han tager imod iført T-shirt, shorts og en elegant stråhat. Håret, der titter frem, toner over i de grå nuancer. Stemmen er blød, dyb og behagelig.

»Vi købte stedet her for tre år siden med henblik på at plante noget vin. Jeg er ved at være halvgammel, så jeg skulle jo ligesom finde ud af, hvad jeg vil tage mig til, når jeg ikke skal arbejde længere,« smiler den 50-årige vinbonde, som til daglig arbejder som sygeplejerske i lokalpsykiatrien i Rønde.

»De tidligere beboere flyttede herud, fordi deres piger gerne ville have heste. Der har ikke været dyrket noget på de fire tønder land, og det er godt for vinen.«

Vi sidder lidt og nyder en lærkesang, mens vi kigger over mod de mange rækker af vinstokke.

Jorden mellem rækkerne er bar. Det giver bedre vilkår for planterne i tilfælde af maj-frost, forklarer han.

»Den elendige sommer sidste år gjorde, at blomsterstandene rådnede væk. I år har det til gengæld været forrygende perfekt. Det er næsten ikke til at få armene ned.«

»Sidste år høstede jeg 400 kilo, der gav cirka 200 liter vin. I år vil jeg tro, det bliver til 1.200 kilo, hvilket svarer til 700-800 liter eller 1.000 flasker.«

Men dansk vin? Kan den overhovedet måle sig med den franske, spanske og italienske?

»Jeg var på et tidspunkt til en vinmesse i Ebeltoft. Der var 500 forskellige vine fra hele verden. De to danske vine, der var med, klarede sig ikke særlig godt. Det er træls at sige, men det gjorde de altså ikke.«

»Men dansk vin skal egentlig ikke sammenlignes med udenlandsk vin, den skal snarere forstås i rela­tion til den. Når jeg arrangerer prøvesmagning, plejer jeg at begynde med en tysk vin, som stammer fra et klima lidt lig vores. I Frankrig, Spanien og Italien, hvor druerne rigtig bliver modnet op, bliver det en helt anden tung vin.«

»Når folk smager vinen herude, dukker der mange sjove kommentarer op. ’Den smager jo ikke engang af gær. Den smager jo ligefrem godt’.«

Vokser vildt

En lastbil drøner forbi ude på landevejen. Simon Hedegaard vifter en flue væk og tygger lidt på spørgsmålet om, hvorfor han kastede sig over vinavl.

»Det er i bund og grund for at røre noget inde i én selv. For at tilfredsstille et behov om at blive pirret. Prøve at lave noget, der er lidt specielt; se om det kan lykkes. Og så er det en fascination af hele processen med at lave vin.«

»Det er da et kæmpe arbejde. Man plejer gerne at sige, at én vinplante tager én arbejdstime om året – fra den begynder at spire om foråret, til man står med en flaske vin i hånden.«

»Om vinteren ser det jo gudsjammerligt ud. Der står nogle små pinde, som man næsten ikke kan se ude fra vejen. Men når det begynder at skyde og i juni måned er vokset to meter på bare en måned – det er da utroligt! En vinplante er nærmest at sammenligne med pil. Den vokser vildt og vanvittigt. Så skal det selvfølgelig styres lidt og bindes op.«

Der går det meste af fem måneder fra druerne er plukket, til de kommer på flaske, fortæller han, mens vi bevæger os over mod vineriet.

Videre går det; om fordelen ved at koldgære, så flere smagsstoffer træder frem. Om at styre gæringen, neutralisere syren og om høsten i oktober, hvor dagen begynder med morgenkaffe og Gammel Dansk, før turen går ud i marken.

Det skal være sjovt

Interessen for vin går mange år tilbage.

»Jeg var jo ung i 70’erne. Vi var på et tidspunkt en gruppe, der eksperimenterede rigtig meget med at lave vores egen vin. Det smagte forfærdeligt! Men altså… Jeg elsker vin. Og når man laver vin, handler det meget om at lære af det, man gør. Om at prøve sig frem.«

»Jeg har læst nogle bøger og taget et par kurser, og så kender jeg efterhånden en del, jeg kan spørge til råds. Jeg kunne aldrig finde på at gøre ret meget, som andre synes, jeg burde gøre. Det skal altid komme inde fra mig selv; jeg vil gerne gøre mine egne erfaringer. Det kræver måske nok, at man er lidt sær.«

»Om jeg er det? Ja, det bliver man simpelthen nødt til!«

»Det må gerne udfordre én – og at lave vin er da virkelig noget af en udfordring. For eksempel i at finde balancen, når det gælder om at få en plante til at vokse, så den kan yde noget; sørge for, at den har det godt og ikke bliver syg.«

Han afbryder sig selv og slår fast:

»Overskriften på det hele er, at det skal være sjovt«.

VINGÅRDEN I SKØDSTRUP

Simon Hedegaard er 50 år. Til daglig arbejder han indenfor lokalpsykiatrien i Rønde.

De seneste tre år har han drevet Hedegårdens Vinavl i Skødstrup, nord for Århus. Første høst var i 2007. Vineri med vinudsalg blev indviet i juni 2008.

Der er åbent hver søndag klokken 10-14, hvor der bydes på rundvisning og prøvesmagning.

Læs mere: www.vinavl.com