Fristende sandwichsteder
Få aoa.dk på mobilen
Vind præmier med aoa.dk
Hvad går der i biffen?
Bymode: Afslappet og feminint
 
OPRET INDHOLD
HER PÅ AOA
 
NYHEDSBREVE
DIREKTE I DIN MAILBOKS
 
 
 
 
 

Oh No Ono: »Eggs«

20. April 2009 07:10af AOA
 
 
Share Print Send

Oh No Ono delte vandene med debuten »Yes«. Et band man enten måtte elske eller hade. Selv hørte jeg til de sidste, men lad det være sagt med det samme: Jeg er konverteret!

På »Eggs« tager bandet et utroligt kvantespring. Ingen må længere være i tvivl om, at de fem gange Frodo fra Aalborg skal tages dybt seriøst, for på »Eggs« har de lagt 10 små guldæg, der ligger langt fra gennembruddets maniske smølfepop.

Oh No Ono ligner pludselig Danmarks mest spændende band og landets bedste bud på en international succes. Albummet åbner med den sfæriske og sært dragende »Eleanor Speaks«, der lyder som om, nogen har sat ild til Sigur Rós og tvunget dem til at indspille i et spåkonetelt med Empire of the Sun. »

Det er mærkeligt

Eggs« har så meget kant, at man næsten kan skære sig på det. En næsten uendelig række af lydspor bygger lag på lag på de Beatles-agtige kompositioner: Lyden af fugleflokke der letter, strygerkvartetter, elefanter og percussion på en vandbalje. Mærkeligt? Åh ja. Holder det? Helt vildt. »Eggs« er en usædvanlig helstøbt plade.

Især klæder det Oh No Ono, at forsanger Malthe Fischer har skruet gevaldigt ned for fistel-vokalen. Albummet er gennemsyret af en perfektionisme og kælen for detaljen, der selv ved første gennemlytning er fantastisk forfriskende. »Eggs« sætter nye standarter og vil varme mangen et indie-hjerte dette forår.

Spiller på Spot Festival 23. maj
www.myspace.com/ohnoono

 

Det siger andre AOA-brugere...

0 kommentarer
 
 

Kommentarer

 

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

 
aoa.dk - Alt om Århus on Facebook