
Ialt 18 bands indtog scenen og kæmpede om gunsten fra de 700 fremmødte gæster og ikke mindst dommerne fra Det Jyske Musik Konservatorium.
Musikken bragede ud over scenen og salen sydede af begejstring. De mange bands gjorde alt for at gøre aftenen til en succes og ikke mindst vinde den store pokal, der blev givet til vinderne.
Forinden havde hvert gymnasium afholdt de indledende runder, hvor de to bedste bands gik videre til finalen på Århus Akademi. Skolens gamle elever, rapperne »Ham den Lange« og »Kejser A,« var aftenens konferencierer og store trækplastre.
Influenza HOMO, Bøffen Bangers og Joey and the Deadbirds. Kun fantasien satte grænser for navnene på de tilmeldte bands. I sidste ende gik sejren dog til Ølministeriet med nummeret Øl eller koner! Bandets 12 medlemmer sang og spillede sig direkte ind i publikums og dommernes hjerter. Arrangement blev stablet på benene med hjælp fra 60 frivillige elever og 35 lærere.
»Vi er stolte over at stå for dette intergymnasielle arrangement, hvor alle gymnasierne i Århus og Odder har bidraget. Både lærere og elever har arbejdet hårdt for at få det hele op at stå, og aftenen var en stor succes for alle”, siger Hans Christian Risgaard, rektor på Århus Akademi.
bik
Læs også: Figurines og The Kissaway Trail til Pop Revo.
Læs også: Julie Maria indtager VoxHall.
Læs også: Foråret kommer med store musiknavne.
Læs også: Klub DØV Vol. 2.
Det siger andre AOA-brugere...
0 kommentarer