Fristende sandwichsteder
Få aoa.dk på mobilen
Vind præmier med aoa.dk
Hvad går der i biffen?
Bymode: Afslappet og feminint
 
OPRET INDHOLD
HER PÅ AOA
 
NYHEDSBREVE
DIREKTE I DIN MAILBOKS
 
 
 
 
 

Guide: Gode caféer til brunch

11. Juni 2009 23:05af Af Lene Grønborg Poulsen
 
 
Share Print Send

Ministeriet – sammen med politikerne
Karnov lovsamling står i reolen, og forskellige tidligere ministre kigger ned fra billeder på væggen. Ministeriet er enkelt indrettet med små borde, hvor der er mulighed for at sætte en lækker brunch til livs med vennerne mellem klokken 9.30-15.

Caféen er ikke stor, men der er både en overdækket gårdhave og mulighed for at sidde udenfor på Klostertorv. Som et plus skal det nævnes, at Ministeriet udenfor på torvet faktisk har morgen/formiddagssol, hvilket er et must, hvis brunchen skal nydes i det fri.

På menukortet kan den sulte gæst vælge et rigtigt herremåltid gennem Ministerens brunch med blandt andet røræg med bacon, pastrami samt nutella, fyldt chokolade og frisk frugt (90 kroner). Man kan dog også kan vælge den mere feminine variant, Sekretærens brunch, hvor man får en tallerken fyldt med tærte,æg, brie, røget fisk, tykmælk m. mysli samt brownie og frugt (90 kroner.)

Ministeriet, Klostertorvet 5, 8000 Århus C. Åbningstider: Mandag-torsdag kl.  9.30-23. Fredag-lørdag: kl 9.30 – 24.00. Søndag kl. 9.30 - 22.30


Ministeriet er et god valg når solen skinner på Klostertorv, og du ikke gider
stå i kø til en lang brunchbuffet.

Yggdrasil – spis under livets træ
Caféen, der har taget navn efter livets træ i den nordiske mytologi, betegner da også sig selv som en nordisk café. Den ligger centralt ved Klosterport i den bygning, der tidligere husede Café Arthur. Her er lækre moderne lokaler og træer malet på væggene. Desuden har caféen bibeholdt de gamle pool borde fra tiden med Café Anthon, så efter maden kan man jo passende tage et spil.

På café Yggdrasil kan du selv sammensætte din egen brunchtallerken for en rimelig pris. Til brunch, der serveres mellem klokken 10 og 14, kan man vælge imellem: Røræg med purløg og bacon, brunchpølse,krydderbrie, cremet rygeost med radiser, krebsehaler, røget laks, rabarberyoghurt med mysli, frugt, vafler og chokoladekage.

Prisen bliver bestemt efter det antal ting, man vælger fra menukortet. Her koster tre ting 70 kroner mens seks ting koster 115kroner.

Yggdrasil, Klosterport 2, Århus C. Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10-01. Torsdag-lørdag kl. 10-02. Søndag kl. 10-22.


Yggdrasil er et stedet at gå hen, hvis du gerne vil have bordservering,
men også ønsker at kunne vælge i menuen - og hvis du kan lide
at spille pool.



Globen Flakket –  for enden af åen
Globen Flakket er en af de største caféer ved åen, hvor man også for det meste kan få et bord, selvom det er midt under den hektiske weekend-brunch tid. Navnet lyder lidt sjovt, men det henviser til stedets beliggenhed. Ordet ”flak” betyder flodmunding eller at jorden flader ud, og navnet Globen er tilsat for at give stedet en global dimension.

I caféen er det muligt at få en stor brunchbuffet lørdag, søndag og helligdage mellem klokken 9-14.30. Så kan du tage for dig af røræg, bacon, pølser, ost, frugt, kage og alt hvad brunchhjertet begærer for 98 kroner. Og der er ingen, der ser skævt til dig, fordi du går to gange.

Det muligt at finde et hyggeligt og intimt bord indenfor i én af rummets mange kroge, mens man også kan nyde maden udenfor ved cafébordene, som er opstillet langs åen.

Globen Flakket, Boulevarden 18, Århus C. Åbningstider: Mandag – torsdag kl. 9-24. Fredag og lørdag kl. 9-03.30. Søndag kl. 9-23


Spis brunch på Globen Flakket hvis du er til hyggelig stemning i store lokaler
og elsker en lækker tag selv buffet.

 

 

 

Det siger andre AOA-brugere...

 
 

Kommentarer

 
 
aoa.dk - Alt om Århus on Facebook
 
 
 
 

guides til byen

 
Guide: Fristende cocktails i Århus Neonfarvede sugerør, kulørte cocktailbær og spruttende stjernekastere. Aoa.dk guider dig frem til tre århusianske barer, der gør sig de største anstrengelser for at lokke mønterne fra tørstende cocktailentusiaster.
Guide: 3 varme hunde Hvor går man hen, når trangen til en ristet hotdog med det hele bliver stor? Her er tre forslag.
Guide: Gode caféer til brunch AOA giver et bud på tre gode og forskellige caféer, hvor du kan nyde en lækker brunch.
Guide: 3 gode kaffepauser Hvor går man hen, når man trænger til en velskænket kop mokka? Her er tre forslag til besøg på byens kaffebarer.
Guide: Billig mad - ingen opvask Aoa.dk har fundet fem restauranter i Århus, hvor der er lækker mad at hente med skrabet SU indtægt og kradsende finanskrise. Endda med den lille ekstra bonus: Ingen opvask!