Fristende sandwichsteder
Få aoa.dk på mobilen
Vind præmier med aoa.dk
Hvad går der i biffen?
Bymode: Afslappet og feminint
 
OPRET INDHOLD
HER PÅ AOA
 
NYHEDSBREVE
DIREKTE I DIN MAILBOKS
 
 
 
 
 
Photo: Foto: Kim Haugaard

Dansere fra Mellemøsten knokler 12 timer om dagen

14. Januar 2010 09:17af Af Grith Jørgensen
 
 
Share Print Send

De vrider, bøjer og strækker sig på det sorte dansegulv i Det Koreografiske Center Archauz' lille sal. I øjeblikket er de tre, men i næste uge slutter den sidste danser sig til dem, og så er de fire.

Fire unge dansere fra Mellemøsten, der som led i et udviklingsinitiativ er blevet udvalgt til et forløb på Archauz i Århus.

Centerets kunstneriske leder, Jens Bjerregaard, har været med til at udvælge de fire dansere, efter han i efteråret var 14 dage i Beirut for at undervise dansere.

»De var klar. De har nok potentiale til at kunne blive klar med deres egne projekter. Derfor er det lige blevet de fire,« forklarer Jens Bjerregaard.

Archauz og huskompagniet Mancopy begyndte sidste år sammen med Maqamat Danseteater i Beirut et intenst og unikt udviklingsinitiativ for unge dansere fra Mellemøsten. Det er som del af dette samarbejde, at de fire dansere er inviteret til Århus og Archauz, hvor de skal skabe og vise ny dans.

»Det vigtigste for os er, at de får skabt deres eget projekt. Noget de kan vise igen, når de kommer hjem,« siger Jens Bjerregaard.

De unge talenters ophold varer tre uger, og i de tre uger knokler de på 10-12 timer om dagen, seks dage i ugen. Kun søndag er fri. Om formiddagen træner de med Mancopy, og om eftermiddagen arbejder de med deres egne projekter, der skal vises på Archauz 21. og 22. januar.

»Lige nu er vi mest på idéplan. Vi eksperimenterer stadig, og først i næste uge begynder vi at sætte det sammen til det egentlige værk,« forklarer 28-årige Ahmad Salhi, der er fra Jordan.

De to andre i lille sal er 19-årige Amal Khatib fra Palæstina og 25-årige Lisa Chehade, der er palæstinensisk flygtning bosat i Libanon. Sidste deltager Geoliane Arab fra Libanon, der først støder til de tre andre i næste uge.

»De har et utroligt drive. Når man er danser på deres plan i Mellemøsten, så er det noget man virkelig vil. Det er ikke noget, man bare lige prøver af for at se, om det er noget. Og det drive kan man tydeligt mærke, når man underviser dem,« siger Jens Bjerregaard.

Det er koldt!

Hele udviklingsprojektet begyndte med Mancopys Mellemøsten turné i foråret 2009. Dernæst kom undervisningen i Beirut, og sidste del er de fire danseres ophold i Århus.

»Det er fantastisk at møde og arbejde med andre mennesker. Det giver en anden inspiration, for ofte har de jo en anden måde at gribe tingene an på. Det tvinger mig også til at ændre den måde jeg plejer at tænke dans på,« siger Lisa Chehade.

Men det giver også udfordringer at komme under fremmede og langt fra eksotiske himmelstrøg.

»Vejret! Det er virkelig koldt. Det er jeg ikke vant til, og det er lidt af et problem, når der er pauser og man lige skal ud og have lidt frisk luft. Ens krop og muskler når at blive kolde igen,« siger Amal Khatib.

Hele udviklingsprojektet er støttet af Center for Kultur og Udvikling og Departs - artist in residence.

De fire danseres værker skal også vises på BiPod festivalen i Beirut i April 2010.

FAKTA: ATYAF

- De fire Mellemøstlige koreografers værker præsenteres under titlen »Atyaf«, som betyder spøgelse eller luftspejling.

- Atyaf kan ses i Archauz' lille sal, den 21.-22. januar 2010 kl. 20

- De fire koreograder er:Amal Khatib, PalæstinaLisa Chehade, palæstinensisk flygtning bosat i LibanonAhmad Salhi, JordanGeoliane Arab, Libanon

 

Læs også: Dans fra Mellemøsten på Archauz

Læs også:
Fanden er løs på Aarhus Teater

Læs også
: Et moderniseret dukkehjem

Læs også: Osvald på Svalegangen

 

 

Det siger andre AOA-brugere...

0 kommentarer
 
 

Kommentarer

 

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer