Share Print Send

Læs også

• Fars dreng på Svalegangen

Hvorfor ikke lytte til dem, som står begivenhederne allernærmest? Ofte synes det mest nærliggende at ligge allerfjernest. Men sådan er det ikke for John Dowie og «Teatret«, der tager fat i vor civilisations største historie: Historien om Jesus - vel at mærke fortalt ud fra Jesu stedfars synsvinkel. Ud fra den person, der var kronvidne til det hele. Ud fra tømrermesteren i Nazareth, Josefs perspektiv.

Med forlæg i den engelske forfatter og skuespiller John Dowies tekst «Jesus my boy« har «Teatret« skabt en lille 70 minutters monolog som på interessant vis skildrer den store gammelkendte historie.

Læs også: Silkeged og livsessens

At forestillingen ikke hedder «Jesu far«, men derimod «Fars dreng« er langt fra tilfældigt. For perspektivet i forestillingen er som ofte i «Teatret«s produktioner nyt, anderledes og skævt. Sympatien er hos de undertrykte og svage. Hos dem, som bliver placeret i baggrunden af billedet og fremstillet anderledes, end de faktisk er. Akkurat som Josef, som eftertidens «postfødselsportrætmalere« anbragte som en solidt tilbagetrukket gammel og grå mand i et mørkt hjørne af billedet med den smukke unge Jomfru Maria og det til tider næsten selvlysende Jesus-barn i fodertruget.

Humor er der altid i Hans Rønnes forestillinger. En ganske særlig ydmyghed. Og en pæn portion reel og essentiel undren. Alle ingredienserne er tilstede i «Fars dreng«, hvor Hans Rønne som medspillere kun har en enkelt enkel træstol og et stykke flækket træ, der i den ikke just håndværkerferme tømrers hænder nægter at blive til en simpel kile.

Det fascinerende ved forestillingen er, at vi suges ind i et univers der med konkrete eksempler og i stemningsfulde øjeblikke skildrer hvordan Josef reager, da han pludselig står med en kone, der i et land, der stener folk til døde for blasfemi og utroskab, påstår at hun er blevet gravid med Gud.

Læs også: En eksplosion af trolderier og stemmehyldest

Samtidig med at vi møder og følger et kronvidne, der først og fremmest tænker, føler og agerer som en forældre. Som far til den søn, han ser vokse op og oplever mestrer tømrerhåndværket, senere forstår sig på spiritualitet og helbredelse og tilslut lider den pinefulde korsfæstelsesdød. Det er denne placering mellem Josef i rollen, som på den ene side en ganske særlig slags «papfar«, og på den anden side en helt almindelig næstekærlig dagligdags-far, som giver stykket spændvidde og nuancer.

Samtidigheden skaber et flot resonansrum. Et rum, der ud over at underholde, forsyner os med åndelige og etiske overvejelser samtidig med at det fastholder et blik på det jordiske livs smukke og også besværlige vilkår. Helt nede på jorden og samtidig med markante strejf af poesi gestalter Hans Rønne Josef så vi både ser en konkret far for os, og alle de værdier som er på spil.

Premiereaftenen den 2.marts var herudover noget særligt, fordi en intetanende Hans Rønne efter applaus velfortjent og i fornem tråd med forestillingens formmæssige karakter og indholdsmæssige observans modtog årets Lulu Ziegler og Per Knutzon Mindelegat. Et legat som ydes til en scenekunster, hvis arbejde har udmærket sig ved kvalitet og originalitet.

Læs også: Palles personlige poesi

FAKTA:

'Fars dreng'
Forfatter: John Downie
Oversættelse: Irene Hagerup
Instruktørkonsulenter: Stine Schröder Jensen og Claus Mandøe
Scenografi og kostume: Gitte Baastrup
Medvirkende: Hans Rønne.

Premiere på Svalegangens Foyerscene den 2. mars 2010, kl. 20. Spiller her til og med den 20. marts 2010, tirsdag til fredag kl. 20.00 og lørdag kl. 16.00.